Teacher Spotlight: Dian Anissa om selvlytning og undervisning på tværs af kulturer

Dian Annisas yogarejse begyndte, da hun trådte væk fra erhvervslivet og valgte at lytte til sig selv. I dag underviser hun mellem Indonesien og Dubai og trækker på Vinyasa, Rocket, TCM Yin og Functional Movement Control for at hjælpe elever med at opbygge styrke, bevidsthed og modstandskraft. Vejledt af nysgerrighed og formet af forskellige kulturer minder hendes tilgang os om, at yoga ikke handler om at gøre mere, men om at reagere på det, kroppen virkelig har brug for.

Hvad førte dig fra erhvervslivet til at blive yogalærer?

Vendepunktet, der fik mig til at vælge yoga, begyndte i 2023, da 9–5-arbejdslivet ikke længere gav genklang i mig. Min kapacitet til at håndtere konstant pres var aftaget, og jeg begyndte at mærke dybe ubalancer i min krop forårsaget af langvarig arbejdsstress. Det var øjeblikket, hvor jeg besluttede at træde væk fra min karriere i erhvervslivet og give mig selv tid til at stoppe op, reflektere og virkelig lytte til mig selv.

Fra det tidspunkt var mine dage fyldt med yogapraksis og selvrefleksion. Jeg havde intet job og ingen indkomst, kun gaven i form af tid og rum. I denne periode trænede jeg online med en nær veninde, som netop havde afsluttet sin Yoga Teacher Training. Gennem lange, ærlige samtaler stillede hun mig restituerende og tankevækkende spørgsmål, som hjalp mig med at forstå mig selv på et dybere plan. Det var dér, min yogarejse for alvor begyndte at udvide sig.

Når jeg øvede, følte jeg glæde og frihed, intet pres, ingen forventninger. Min krop bevægede sig intuitivt, som om den svævede, styret udelukkende af åndedræt og nærvær. Det var de følelser, jeg havde længtes efter. I stedet for at tage på et yoga-retreat valgte jeg at tage en 200HR YTT i Jakarta. Rejsen blev dog ikke lettere, efter jeg modtog min certificering. På mange måder var det dér, den virkelige rejse begyndte.

Jeg flyttede tilbage til min hjemby, Semarang, hvor der på det tidspunkt ikke var nogen yogastudier i mit område. Jeg begyndte at kontakte forskellige steder i håb om at skabe et lille yogafællesskab og tilbyde et sted at øve. Vinyasa yoga var endnu ikke populært dér, og den første måned underviste jeg hver morgen og aften, mens kun én elev deltog. Mange gange satte jeg spørgsmålstegn ved, om dette var den rette vej for mig. Alligevel hviskede min intuition hele tiden: bliv ved, stol på processen.. tiden vil vise det..

Ved den anden måned ændrede energien sig. Omkring 20 personer begyndte konsekvent at komme for at praktisere Vinyasa sammen. Fællesskabet voksede, og det samme gjorde min inspiration. Det, der fortsat driver mig, er et oprigtigt ønske om at støtte andre i deres udvikling, opmuntre dem til sikkert at udfordre deres krop og sind, genoprette forbindelsen til deres åndedræt og forstå, hvordan de bevæger sig på en mere bevidst og styrket måde..

Hvordan har Indonesien og Dubai formet den måde, du underviser på?

Indonesien vil altid være mit hjem. Jeg elsker at se, hvordan yogafællesskabet vokser, hvad enten det er i Semarang, Jakarta eller Bali. Yoga dér er mere end praksis, det er en livsstil, der næres af bevidsthed, disciplin, connection, og en fælles vilje til at fortsætte med at lære. Denne energi skaber en positiv vibration i fællesskabet og inspirerer alle til at vokse sammen.

Dubai er en by fuld af kontraster og fremdrift. Den bevæger sig hurtigt, ambitiøst, poleret og fremadskuende, men under glastårnene og luksusen ligger der en dybt menneskelig, foranderlig by, formet af mennesker fra hele verden, som bærer drømme, ofre og fornyelse med sig. Dubai belønner disciplin, synlighed og konsistens. Byen holder ikke pause for følelser; den afspejler din indre tilstand.

Dette dynamiske miljø påvirkede min undervisningsrejse. I begyndelsen spekulerede jeg på, om min undervisningsstil måske var for udfordrende for studerende i Dubai, eller om jeg burde tilpasse den. Med tiden indså jeg, at undervisning ikke handler om at ændre mig selv, men om at finde en balance mellem autenticitet og kompromis. Autenticitet er at ære mine værdier, behov og min indre stemme. Kompromis handler om relationer, tilpasning og om at skabe plads til andre eller til virkeligheden. Når disse mødes, bliver det centrale spørgsmål: hvad er jeg villig til at bøje mig på uden at svigte mig selv?

I løbet af de seneste to år har jeg lært, at autenticitet og kompromis ikke er modsætninger. De kræver dømmekraft: at vide, hvad der er fleksibelt, og hvad der ikke er til forhandling.

Gennem min erfaring har jeg lært, at hver elevs krop, sind og baggrund betyder noget. Denne forståelse fik mig til at omfavne den funktionelle bevægelseskontrol-tilgang til yoga, som ser yoga ikke blot som en række stillinger, men som et system til at udvikle bevidsthed, styrke, koordination og modstandsdygtighed i bevægelse i det virkelige liv.

I stedet for at spørge: „Hvor dybt kan du gå?“, spørger yoga baseret på funktionel bevægelse: „Hvor godt kan du kontrollere bevægelsen?“ Den opfordrer eleverne til at bevæge sig sikkert, føle sig styrkede i deres kroppe og tage bevidstheden med sig ud over måtten ind i hverdagen, sport og langvarig praksis.

Gennem det hele fortsætter min rejse med at vokse, mens jeg finder en balance mellem egen praksis og undervisning. Jeg underviser i det, jeg praktiserer, og jeg praktiserer det, jeg underviser i — en afspejling af den kontinuerlige læring, bevidsthed og autenticitet, der guider både mit liv og min yoga.

Hvordan hænger Vinyasa, Rocket, TCM Yin og Functional Movement Control sammen i din undervisning?

For mig er disse praksisser ikke adskilte stilarter, men forskellige udtryk for den samme intention: at hjælpe eleverne med at bevæge sig med bevidsthed, styrke og balance.

Vinyasa og Rocket tilbyder dynamisk bevægelse, styrke og koordination. De opbygger modstandsdygtighed, selvtillid og evnen til at bevæge sig gennem udfordringer med nærvær. Functional Movement Control giver fundamentet for, hvordan kroppen sikkert og effektivt skaber, overfører og kontrollerer bevægelse. Det gør det muligt for eleverne at udforske dynamiske praksisser med større intelligens og længere holdbarhed.

TCM Yin fuldender systemet. Det tilfører stilhed, restitution og regulering af nervesystemet, så kroppen kan absorbere og integrere det, der er blevet praktiseret. Gennem Yin-Yang-linsen ser jeg disse tilgange som komplementære energier: Yang-praksisser dyrker handling og styrke, mens Yin-praksisser genskaber, blødgør og genopretter balancen. 

Balance kommer af at vide, hvornår man skal udfordre, og hvornår man skal holde pause. Ved at integrere disse tilgange stræber jeg efter at føre dem mod en bæredygtig, langsigtet praksis, der støtter både præstation og trivsel både på og uden for måtten. Nu ser jeg disse praksisser som dele af ét system. Nogle praksisser opbygger kapacitet, og andre beskytter den. Min undervisningsfilosofi handler om at hjælpe eleverne med at finde den balance — ikke kun om at blive stærkere, men om at forblive sunde og bæredygtige på lang sigt.

Hvorfor mener du, at styrke og stilhed hører sammen?

I miljøer som Dubai, og jeg tror, dette nu er sandt globalt, er der en kultur præget af konstant bevægelse og produktivitet. Mange mennesker, især lærere og atleter, mener, at mere altid er bedre. Flere klasser, mere træning, mere intensitet. Men kroppen fungerer ikke sådan. Min interesse i at blande disse tilgange kommer fra personlig erfaring. Jeg har levet i begge yderpunkter - perioder med intens, hurtigt tempo bevægelse og tider, hvor min krop krævede dyb hvile og restitution.

At overgøre det, træne for meget og være overstimuleret skaber ikke kun muskeltræthed, de skaber dybere ubalancer. I mit tilfælde førte det til en skade, og gennem kinesisk medicin lærte jeg, hvordan et overskud af Yang også kan påvirke organerne, nervesystemet og den følelsesmæssige sundhed. Mange er ikke klar over dette, før noget bryder sammen. Gennem skade og heling lærte jeg, at styrke uden restitution fører til ubalance, og stilhed uden bevægelse kan begrænse vækst

Ved at kombinere dynamiske praksisser med TCM Yin kan jeg lære eleverne mere end former og sekvenser. Jeg vil have, at de forstår, hvornår de skal yde en indsats, og hvornår de skal stoppe, hvornår de skal presse, og hvornår de skal lytte. Styrke er vigtig, men restitution er det også. Bevægelse heler, men kun når den er i balance. Denne tilgang hjælper med at forebygge skader, støtter lang levetid og minder folk om, at yoga ikke handler om at gøre mere. Det handler om at gøre det, der er passende for din krop på det tidspunkt.

Hvordan ændrer Functional Movement Control den måde, folk dyrker yoga på?

For mig eksisterer Functional Movement Control, fordi jeg virkelig tror på, at yoga er for alle, men ikke alle tilgår yoga på samme måde. Kroppe er forskellige, baggrunde er forskellige, og tidslinjer er forskellige. Nogle mennesker bruger år på at føle sig trygge i en foroverbøjning, mens andre finder det på få dage. Ingen af delene er bedre eller værre; det betyder bare, at kroppen lærer forskelligt.

Gennem min egen erfaring lærte jeg, at lang levetid i praksis kommer af, hvordan vi bevæger os, ikke af hvor avanceret stillingen ser ud. Functional Movement Control lærer eleverne at bevæge sig med intention, at forstå, hvor en bevægelse begynder, hvilke led der er involveret, og hvordan forskellige dele af kroppen støtter hinanden. I stedet for at tvinge fleksibilitet opbygger vi først stabilitet.

Som lærer betyder det, at jeg ikke stoler på indlærte sekvenser eller stive former. Jeg observerer. Jeg tilpasser. Jeg møder eleverne, hvor de er. Jeg guider dem til at åbne ét område, mens de aktiverer et andet, så kroppen føles støttet i stedet for belastet. Det skaber bevidsthed, reducerer unødig belastning og hjælper med at forebygge skader.

Over tid opbygger denne tilgang tillid både til kroppen og til praksissen. Eleverne bevæger sig med mere selvtillid, mere kontrol og mindre frygt. Det er det, der understøtter lang levetid: at bevæge sig med bevidsthed, respektere kroppens tempo og lade yoga være noget, du kan holde til hele livet, ikke bare noget, du udfører i øjeblikket.

Du afholder retreats både i Indonesien og Dubai. Hvad håber du, at eleverne oplever på dine retreats?

Når jeg skaber retreat-oplevelser på tværs af forskellige landskaber og kulturer, er min intention ikke at tilbyde en flugt, men at skabe plads til genforbindelse, især for kvinder. I tempofyldte steder som Dubai er det let at miste kontakten til kroppen, til naturen og til vores indre rytme. Retreats bliver en blid pause, et øjeblik til at sænke tempoet, genforankre sig og vende tilbage til det, der virkelig betyder noget.

Derfor er Bali hjemsted for mit Presspause Retreat (19.–25. juli). Med sit tætte forhold til natur, fællesskab og forfædres visdom tilbyder Bali de perfekte rammer til at genoprette forbindelsen til jorden, til vores kroppe og til hinanden.

Det, der gør dette retreat særligt, er, hvordan Traditionel Kinesisk Medicin og De Fem Elementer udforskes gennem oplevet erfaring. Hver dag begynder med morgenyoga og meditation, som inviterer kvinder til at mærke, hvordan naturens rytmer afspejles i kroppen gennem bevægelse, stilhed og mindful connection.

I stedet for at fokusere på at gøre mere handler retreatet om at være nærværende—at støtte dybere bevidsthed, balance og en følelse af klarhed, som kan tages med tilbage ind i hverdagen. 

Hvordan ser din personlige praksis ud i dag?

Lige nu handler min personlige praksis om kontinuitet og intention snarere end intensitet. Bevægelse og undervisning er fortsat min kaldelse, men jeg tilgår dem med større bevidsthed. Min egen praksis fokuserer på funktionel bevægelse, at sænke tempoet, bryde mønstre op og bygge ud fra det grundlæggende i stedet for at skynde mig ind i fulde udtryk.

Jeg bruger meget tid på at udforske leddenes mekanik, især i hofter, skuldre og rygsøjle, og hvordan de arbejder sammen for at skabe stabilitet og støtte. Jeg bevæger mig gennem kontrolleret styrke ved hjælp af forskellige former for muskelaktivering, så kroppen kan føle sig stærk og sikker snarere end overbelastet. Enkle redskaber som håndvægte og elastikker hjælper mig med at opbygge styrke på en måde, der føles moderne, atletisk og intentionel.

Samtidig har jeg lært, at restitution ikke er valgfri. Stilhed er nu en del af min praksis, ikke noget adskilt fra den. Yin, langsommere bevægelse og hvile hjælper med at balancere det mere dynamiske og styrkebaserede arbejde. Denne kombination gør det muligt for mig at blive ved med at bevæge mig uden at brænde ud. Fra tid til anden besøger jeg også en akupunkturklinik for at hjælpe med at regulere min energistrøm og løsne eventuel stagnation i kroppen.

Balance betyder ikke at gøre mindre.. Det betyder at gøre tingene mere intelligent. Når bevægelse understøttes af bevidsthed og restitution, bliver kroppen mere modstandsdygtig, skader reduceres, og praksis bliver noget, man kan holde til på lang sigt, både som elev og som lærer.

Hvad har undervisning på tværs af kulturer lært dig?

En af de største lektioner, jeg har lært, er vigtigheden af at give mig selv plads til at vokse, reflektere over mine erfaringer og have modet til at lære af mine fejl. At undervise internationalt har vist mig, at vækst ikke kommer af at være perfekt, men af at være villig til at lytte, tilpasse sig og udvikle sig.

Mine elever har været mine største lærere. Jo mere jeg rejser og underviser på tværs af forskellige fællesskaber, hvad enten det er i Asien eller Mellemøsten, desto mere forstår jeg, at mennesker nærmer sig yoga på meget forskellige måder. Hver elev kommer med sin egen baggrund, kropshistorie, kultur og intention. Der findes ikke én korrekt måde at практиisere på, og at lære at respektere det har i høj grad formet den måde, jeg underviser på.

At holde rum for mangfoldige fællesskaber føles som langsomt at skrælle lag af et løg. For hvert sted og hver gruppe afsløres endnu et lag. Om mennesker, om kultur og om mig selv. Det har lært mig ydmyghed, tålmodighed og empati. I stedet for at påtvinge en fast idé om yoga har jeg lært at møde mennesker, hvor de er, og lade praksissen være noget levende, responsivt og inkluderende.

Alt i alt har undervisning internationalt mindet mig om, at yoga handler mindre om teknik og mere om connection - connection til kroppen, til hinanden og til den fælles menneskelige oplevelse.

Hvad er det næste på din rejse?

Fremadrettet glæder jeg mig mest til at fortsætte med at undervise, da det virkelig føles som mit kald. Samtidig udvider jeg min vej gennem samarbejder med yogaskoler for at støtte læreruddannelsesprogrammer, lede workshops og tage imod rejsemuligheder, når de opstår.

Mit fokus er på at opbygge og forbinde mig med mangfoldige fællesskaber og skabe trygge og inkluderende rum, hvor mennesker kan bevæge sig, lære og opleve yoga på en dybere og mere meningsfuld måde. Jeg ser dette næste kapitel som både en delings- og læringsrejse, hvor jeg giver videre det, jeg har samlet gennem praksis, samtidig med at jeg forbliver åben for fortsat udvikling.

I 2026 glæder jeg mig især til at afholde mit 7-dages Presspause Retreat i Uluwatu, Bali (19.-25. juli), et retreat kun for kvinder, som inviterer deltagerne til at opdage hemmelighederne bag kroppens energi gennem kinesisk medicin, yin yoga og mindful praksis. Det føles som en naturlig forlængelse af min undervisning. Et rum til at sænke tempoet, lytte indad og genoprette forbindelsen til kroppens medfødte intelligens. 

Øv dig med Dian

Kom med Dian Anissa til en Vinyasa Yoga-praksis, der er designet til alle niveauer. Denne klasse tilbyder en stabil, flydende sekvens, der bevæger hele kroppen, forbinder åndedræt med bevægelse og opbygger opmærksomhed på måtten. Alt, du behøver, er en yogamåtte, og to klodser er valgfrie for ekstra støtte, når du har brug for dem. En afbalanceret praksis, du kan vende tilbage til når som helst.

Dian x Manduka-playliste

Kom i kontakt med Dian

Instagram: @iamdianannisa

YouTube: @iamdianannisa

Øv med Dian: linktr.ee/iamdianannisa