Tilbage til oprindelsen, fra vores grundlægger

I sin nye bog, "Gravity Grace: How To Awaken Your Subtle Body and The Healing Power of Yoga", Manduka-grundlægger og forfatter, Peter Sterios, bringer os tilbage til oprindelsen af vores yoga. Nedenfor finder du et uddrag fra hans bog om grundlaget for en praksis.

DEN FYSISKE PRAKSIS AF YOGA

Med yogaens udbredelse i den moderne verden er det let at glemme, hvad den fysiske praksis af yoga virkelig handler om. Traditionelt blev de fysiske praksisser i sig selv kaldt "hatha yoga", en af Patanjalis otte lemmer af hvad den fulde praksis af yoga bestod af. I dag betragtes "hatha" yoga dog af mange som blot en anden "stil" blandt de mange andre tilgængelige "stilarter" - Iyengar, ashtanga, vinyasa, power, hot, yin, restorative, ged, osv.

Grundlæggende for den fysiske praksis af yoga er samspillet mellem indsats og ikke-indsats, en polaritet der afspejles i det sanskritiske udtryk "hatha". Dette ord har mange betydninger. I sin simpleste definition kan ordet opdeles i to rodord: ha, der betyder "sol," og tha, der betyder "måne." Sammen antyder disse rodord en forening af de maskuline og feminine principper, der findes i hver af os, hvilket almindeligvis symboliserer en forening af indsats med ikke-indsats, aktiv med passiv, og kraft med overgivelse. Kombineret med ordet yoga, når vi frem til en definition, hvor vi forstår og oplever praksis af hatha yoga til at inkludere samtidig indsats og ikke-indsats gennem en forening af sind (opmærksomhed) og bevægelse (handling), både aktivt og passivt.

Vi kan skabe en bevidst proces med at forene disse begreber i praksis af asana ved at minimere overdreven fysisk indsats som et middel til at opretholde vores livskraft - en af de vigtigste fordele ved yoga. Det er også et middel til at identificere og aktivere de subtile kræfter, der opererer på et bevidsthedsniveau dybere end den grove fysiske krop, for at skabe en mere effektiv måde at bevæge sig på. To af disse kræfter, der er mest tilgængelige for praksis, især for begyndere, er de subtile energier af tyngdekraft og nåde. Tyngdekraften er den fysiske tiltrækning af objekter; nåde er dens åndelige ækvivalent. Under praksis bruges begge som objekter for vores opmærksomhed og som katalysatorer for bevægelse, både fysisk og psykologisk.

INKORPORERING AF TYNGDEKRAFT OG NÅDE

For at demonstrere, hvordan man anvender tyngdekraft og nåde til din praksis, lad os se på en af de mest almindelige stillinger (asana) der undervises i - Nedadvendt Hund. Denne simple stilling giver os en mulighed for at bruge tyngdekraftens træk til at hjælpe med at skabe spinal forlængelse passivt, samtidig med at vi opbygger fleksibilitet og styrke dynamisk i vores ben, hofter, skuldre og arme.

Formen af denne stilling giver dig mulighed for at frigive kraniets ende af din rygsøjle for forlængelse, og for halebenets ende af rygsøjlen, i stedet for aktivt at trække halebenet op, som det ofte læres, er arbejdet at holde halebenet stille, mens du blødgør dybt ind i dit bækken. Anatomisk kræver stabilisering af halebenet uden muskelkraft en stærk frigivelse i de skeletale og glatte muskelsystemer i bækkenbunden og pubis. Dette inviterer benenes muskler til at engagere sig og forlænge, for at forhindre hofterne i at kollapse. For fuldt ud at frigive det thorakale område af rygsøjlen kræves en lige overgivelse i skuldrene, brystet og halsen, hvilket inviterer armens muskler til at engagere sig og forlænge, hvilket forhindrer skuldrene i at kollapse.

For at opleve disse elementer i Nedadvendt Hund, start på dine hænder og knæ, fødder hoftebredde fra hinanden, tæer indad. Med strakte arme, placer dine hænder lidt bredere end skulderbredde fra hinanden, fingrene let spredt. Sænk bevidst din vejrtrækning, med en 3-4 sekunders indånding, 3-4 sekunders udånding. Ved en udånding, løft langsomt dine knæ fra gulvet og gå dine fødder lidt tilbage, stræk dine ben, indtil du møder modstand i dine hasemuskler. Sænk dit hoved og stræk dine arme helt ud.

Med hver indånding, følg fylden af din vejrtrækning gennem ryggen, føl (eller visualiser) din hud sprede sig over kravebenene, skulderbladene, lænden og ind i bækkenbunden.

Med hver udånding, blødgør bevidst dine kraveben og toppen af lungerne (eller visualiser dem blødgøre), mærk vægten af dine armhuler og hjerte falde, og engager samtidig dine arme. Samtidig blødgør lukkemusklerne, mellemgulvet og huden under din navle; mærk vægten af dine hofter falde; og samtidig engager dine ben.

For hver vejrtrækningscyklus, lad indåndingen løfte dig lidt ud af stillingen, rygsøjlen rundes én ryghvirvel ad gangen; på udåndingen, slip dine skuldre og engager armene, og slip dine hofter og engager benene. Samtidig, genudløs bagsiden af din kranium, lukkemusklerne og huden under din navle, mærk taljen forlænge og navlen bevæge sig passivt ind, mens du bevæger dig dybere ind i stillingen. Efter tre vejrtrækningscyklusser, slip og inhalér ud af stillingen.

Den funktionelle skønhed i Nedadvendt Hund er dens spil mellem anstrengelse og overgivelse, mellem at engagere og frigive på kroppens periferi og kerne samtidig, samt den opmærksomhed og fokus, der kræves for at bruge dit sind og dine muskler sammen på flere steder i øjeblikket, alt koordineret med din vejrtrækning.

For eksempel, ved at reagere på tyngdekraftens nedadgående træk på den tyngde, der findes i dine skuldre og hofter, når du slipper dem, er der en naturlig reaktion i musklerne i dine arme og ben til at engagere sig, da dit nervesystem bliver opmærksom på den forestående "fare" for din krop kollapser. Derudover er et biprodukt af samtidig at frigive dine skuldre, mens du engagerer dine arme, en passiv ekstern rotation af overarmsbenet.

Dette sætter skulder- og armleddet i en optimal position for støtte, styrke og fleksibilitet. Ligeledes, ved at frigive hofterne, mens du engagerer benene, skaber du en passiv indre rotation af lårbensknoglen (femur), hvilket optimalt sætter hofte- og benleddet.

Også værd at nævne i denne stilling er den passive indadgående bevægelse af maven (uddiyana bandha) ved udånding, når den diaphragmatisk membran frigiver sin spænding og vender tilbage op i det nedre thoraxhulrum. Denne handling producerer en vakuumeffekt (negativt lufttryk) i bughulen, der trækker mavemuren lidt ind og understøtter forlængelsen af den nedre rygsøjle mod halebenet. At opleve dette ubesværet i Nedadvendt Hund planter the seed til at inkorporere praksis med bandhas, når du bruger bevidst vejrtrækning.