Der er ingen mild måde at sige det på: vi lever i tider, der tester vores medfølelse, modstandskraft, tolerance, sorg og håb — nogle gange alt på én dag. Vores nervesystemer er overstimulerede og svinger mellem ekstreme højder og lavpunkter, hvilket gør, at vi som kollektiv kæmper for at bevare den mentale sundhed.
Heldigvis kan moderne løsninger som samtaleterapi og spiritualitet hjælpe os med at håndtere det. Men der er mere, vi kan tage i brug. Yoga, som ofte misforstås som blot en fysisk træning, har anvendelser langt ud over måtten, herunder stærk støtte til mental sundhed.
En moderne forståelse af yoga
I årevis blev yoga mødt med skepsis i Vesten og afvist som pseudovidenskab. Men de tidlige tilhængere oplevede dens forvandlende fordele: bedre humør, følelsesmæssig modstandskraft, fysisk udholdenhed og selvregulering gennem åndedrættet — for blot at nævne nogle få almindelige observationer. Selvom mange yogaudøvere begyndte at forkynde den som en stærk vej til mental sundhed, var der ikke tilstrækkelig moderne videnskabelig evidens til at overbevise offentligheden om dens effektivitet — indtil de seneste år.
I de seneste årtier er forskere blevet opmærksomme på de ubestridelige fysiologiske og psykologiske fordele ved at have en regelmæssig yogapraksis. Studier viser de dybtgående fysiologiske og psykologiske effekter af regelmæssig yogapraksis på vores generelle velbefindende, fra Pranayama (åndedrætsøvelser) og Dhyana (meditation) til Asana (fysiske stillinger). Yoga går langt ud over overfladen og tilbyder redskaber til at hjælpe os med at navigere i det moderne livs belastninger.
Vi lever ikke længere i den verden, yoga oprindeligt blev kodificeret til. Nutidens udfordringer — endeløse e-mails markeret med “HASTER”, klimakatastrofer og eksistentielle spørgsmål om mening — skaber fysisk og mental belastning. Åndenød, forhøjet blodtryk og kronisk stress er blot nogle af manifestationerne.
Moderne medicin tilbyder afgørende løsninger, men det er ikke den eneste vej. Mental og fysisk sundhed hænger uløseligt sammen, og yoga tilbyder unikke redskaber til at adressere begge dele.
Her er tre måder, du kan bruge yoga til at støtte din mentale sundhed:
1. Brug Yamas og Niyamas som rammer for et balanceret liv
Vores samfund prioriterer ofte individualisme — ambition, økonomisk succes og social status — over kollektivisme. Selvom disse stræben ikke i sig selv er dårlige, kan de fremme knaphedstænkning og selvcentreret adfærd. Mennesker trives i fællesskab, og Yamas (etiske discipliner) tilbyder en ramme til at genoprette forbindelsen til andre og planeten.
Yamas, yogaens første gren, består af fem centrale etiske discipliner, som kan hjælpe os tilbage til mere fællesskabsorienterede og helende måder at leve på. De fem Yamas er: Ahimsa (ikke-vold), Asteya (ikke-stjæle), Aparigraha (ikke-besiddelse), Satya (sandfærdighed) og Brahmacharya (modération). For eksempel:
-
At praktisere Brahmacharya (mådehold) i dit forbrug af ting som medier, idéer og underholdning hjælper os med at klarlægge, hvad vi virkelig har brug for i livet.
-
At være dømmende og give slip på fysisk og mentalt rod (Aparigraha) skaber plads til bedre ting.
-
At tale og leve din sandhed (Satya) reducerer angsten for at skulle “performe” for samfundet.
På den anden side opbygger de fem Niyamas, eller indre forskrifter, karakter og disciplin: Saucha (renlighed), Santosha (tilfredshed), Tapas (disciplin), Svadhyaya (selvstudie) og Isvara Pranidhana (overgivelse til en højere magt). Disse supplerer Yamaerne:
-
At slippe fysisk og mentalt rod (Aparigraha) fører til et rent, fokuseret sind og rum (Saucha).
-
At moderere din energi, tid og dit forbrug (Brahmacharya) fremmer disciplin og passion i alt, hvad du gør (Tapas).
-
At praktisere taknemmelighed for det, du har (Santosha) gør ikke-tyveri (Asteya) til din standard.
Når vi lever efter disse principper, nedbryder vi illusionen om adskillelse mellem os (Maya). Når vi handler med medfølelse og opmærksomhed over for hinanden, er der mindre splittelse og mere fred i vores fællesskaber og i vores hjerter.
2. Bevæg dig gennem svære følelser med Asana
At forandre samfundet er en langsigtet proces. Imens, hvordan bearbejder vi de svære følelser, der opstår dagligt?
Ud over at bruge kognitive rammer til at forstå, fordøje og handle på livets udfordringer kan vi også bruge vores kroppe til at bearbejde og hele. Asana, yogaens tredje gren, arbejder gennem kroppen for at fjerne energiblokeringer, opbygge bevidsthed og regulere følelsesmæssige tilstande. Angst viser sig for eksempel ofte fysisk som følelsesløshed, en hurtig puls eller svedige håndflader. Opmærksom Asana forankrer os og hjælper os med at genvinde en følelse af kontrol.
Ved at føre kroppen ind i bestemte stillinger kan vi bevidst bevæge Prana (livsenergi), fjerne blokeringer, øge vitaliteten og udløse subtile, men betydelige fysiologiske skift. Asana udvikler også kropsbevidsthed, hvilket giver os mulighed for bedre at forstå og reagere på vores følelser.
Her er nogle få eksempler:
-
Stillinger med benene hævet over torsoen øger blodcirkulationen og giver os ny energi, når vi føler sorg.
-
Stillinger, der lader vægten slippe ned i jorden eller over på hjælpemidler, beroliger opkørte følelser.
-
Enkle, gentagne flows som Vinyasa-sekvenser eller Surya Namaskar (solhilsner) giver meditativ stilhed og følelsesmæssig lindring.
Gennem Asana genopretter vi forbindelsen til vores kroppe og skaber plads til følelsesmæssig frigørelse og heling.
3. Regulér stress med pranayama
Det siges ofte: “Der hvor åndedrættet går, følger opmærksomheden.” Følelsesmæssige ændringer påvirker direkte åndedrættet, som ofte bliver overfladisk eller uregelmæssigt under stress. Ud over at bevæge kroppen gennem Asana giver det os, at lære om Pranayama (åndedrætskontrol), yogaens fjerde gren, mulighed for bevidst at regulere denne reaktion.
Pranayama er videnskabeligt bevist at aktivere det parasympatiske nervesystem, som styrer “hvile-og-fordøje”-responsen. Populære pranayama-teknikker såsom Nadi Shodhana (skiftevis næseboråndedræt) og Sama Vritti Pranayama (firkantåndedræt) fremmer langsommere og dybere åndedrag, hvilket sænker pulsen, reducerer blodtrykket og mindsker kortisolniveauet — alt sammen nøglen til stressreduktion.
Ud over at lindre stress viser studier, at Pranayama forbedrer vagustonen — det parasympatiske nervesystems indflydelse på hjertefunktionen — og styrker følelsesmæssig regulering og robusthed. Den enkle handling at “tage en dyb indånding” får dyb betydning, når man forstår, hvor effektivt det kan hjælpe med at håndtere fysiologiske reaktioner under kriser inden for mental sundhed.
Yoga & mental sundhed
Yoga tilbyder moderne værktøjer til mental sundhed. Det lærer os, hvordan vi finder balance indvendigt og udvendigt, giver os redskaber til at regulere følelsesmæssige op- og nedture (inklusive hvordan man accepterer yderpunkterne), og hvordan vi tager kontrol over vores egen heling. Vi bliver uendeligt stærke, når vi virkelig forstår vores evner, både mentalt og fysisk.
Yoga er her for at støtte dig på din rejse - brug det klogt, og brug det ofte.
Divya øver sig på vores PROlite® yogamåtte med kork-yogablokke og har vores Dhara Ærmeløs trøje og Capri-leggings i Avian Heather på.
Hold forbindelsen med Divya på Instagram @divyabala og @yogaoffthematpodcast.
